Væbnerskole for børn og barnlige sjæle

Korsfarerenes jyske afdeling deltager på Erik Menveds marked med bl.a. lejraktiviteter, uldfavning og en væbnerskole.

Henrik Rudolph fra foreningen oplyser, at Væbnerskolen er en aktivitet for børn og andre barnlige sjæle.

"Vi sætter fokus på middelalderens våbentræning, livet på slagmarken og de ridderlige dyder. Væbnerskolen tager cirka 45 minutter og vi kan maksimalt rumme 18 ridderespirer på en gang".

I løbet af skolen vil der være kamptræning med sværd og skjold, marchtræning, dannelse af formationer, viden om johanniterne, tempelridderne og den tyske orden. 

Der er i forløbet indlagt obverrakelser, hvor deltagerne skal vise om de besidder de rette dyder. 

Det hele rundes af med, at deltagerne viser, at de behersker sværdkunsten med de tunge middelaldersværd, og det hele ender med, at de unge væbnere slås til riddere, oplyser Henrik Rudolph.

Korsfarernes webside: korsfarerne.dk