Vandkunst til Kolind+

24. november:
Det nye sports- kultur- og fritidscenter Kolind+ fik torsdag 24. november 2016 overdraget en vandkunst, skabt på basis af granitelementer fra et nu nedlagt springvand i Kolind.

Det er kusntneren Ingolf Steffensen, der har skabt vandkunsten for Kolind & oplands Distriktsråd.

Formanden for distriktsrådet, Jens Ove Nielsen overdrog kunstværket til Kirstine Bille, formand for Udvalget for plan, udvikling og kultur.

Såvel Jens Ove Nielsen som bestyrelsesmedlem i distriktsrådet, Bent Nielsen, glædede sig i forbindelse med arrangementet over den måde, som kommunen og distriktsrådet har samarbejdet om byfornyelsen og opbygningen af det nye kulturcenter, Kolind+