Ultra hårdt løb i Mols Bjerge

230 eliteløbere kæmper mod hinanden 4. og 5. februar

23. januar 2017:
For femte gang afholdes ultraløbet VUMB - Vinter Ultra Mols Bjerge for den absolutte elite inden for løb. I 2017 er VUMB en forsmag på sommerens store event Nationalpark Outdoor Festival der er en del af kulturhovedstad Aarhus 2017.

Hele 230 ultraløbere fra ind- og udland udfordrer 70 eller 100 km løb i Nationalpark Mols Bjerge i en weekend og overnatter ombord på Fregatten Jylland. En event der kombinerer lokale attraktioner og fødevarer med den ekstreme natur.

Ultraløbet er for længst udsolgt og mange deltagere har trænet hårdt hele vinteren for at markere sig i toppen af ranglisten, fortæller Thomas Kjerstein, arrangør og ejer af eventfirmaet Ebeltoft Outdoor.

Løbet er bygget op over to døgn, og de fleste deltagere frygter søndag morgen, hvor de med stive ben skal afsted i løb igen. Her venter mellem 35 og 50 km.

Slutter med festmåltid med lokale råvarer
Løbet slutter traditionen tro på Karpenhøj Naturcenter med chili con carne lavet på kød fra kvæg der har gået i Mols Bjerge og en frisktappet øl fra Ebeltoft Gårdbryggeri.

”Dette en af måderne, hvorpå deltagerne skal mærke at de er i et område, hvor naturen har meget at byde på. Ud fra samme ønske om at lokalforankre eventen får vinderne en særlig flaske æblevin fra det lokale vineri Andersen Winery,” oplyser Kjerstein.

Vinen er af en kaliber, der normalt serveres på den tre-stjernede Michelin-restaurant Geranium.

Hjemmeside:

www.vumb.dk

Film:

https://www.youtube.com/watch?v=6RfvQEAfflc

Samarbejdspartnere:

Nationalpark Mols Bjerge

Fregatten Jylland

Den Ny Maltfabrik

Syddjurs Kommune

Molslaboratoriet

Karpenhøj Naturcenter