Syddjurskunstnere holder påskeudstilling på Fuglsøcentret

"Rethink Art Syddjurs lyder overskriften for årets udstilling i Kulturhovedstadsåret

3. marts 2017:

I anledning af, at 2017 er startskuddet for et stort kulturelt år i Region Midtjylland, har foreningen Syddjurskunstnere besluttet at holde påskeudstilling på Fuglsøcentret under overskriften "Rethink Art Syddjurs".

Foreningen Syddjurskunstnere består af 28 professionelle kunstnere, der repræsenterer maleri, grafik, foto, keramik, glas og tekstilkunst.

Sammen og hver for sig er de særdeles aktive i kunst livet igennem udstillinger både nationalt og internationalt. Flere af foreningens medlemmer er også synlige som kunstneriske rådgivere for kommuner og erhvervslivet.

Påskeudstillingen er den største

Foreningens største arrangement er den årlige påskeudstilling på Fuglsøcenteret, der er støttet af Syddjurs Kommunes kulturpulje.

Foreningen har lavet påskeudstilling siden 2006 og udstillingen er med tiden vokset til en markant kulturel begivenhed i Syddjurs kommune, der hvert år trækker flere tusinde gæster til.

Fuglsøcentrets store sal, Ovalen, benyttes til en stor fælles udstilling under temaet

Rethink Art Syddjurs ”  

I Fuglsøcentrets øvrige lokaler, kan en lang række separate udstillinger af foreningens enkelte kunstnere opleves.

Det særlige ved netop denne udstilling er, at de enkelte kunstnere selv er til stede i udstillingsområderne, så man som besøgende har mulighed for at møde kunstnerne og få en dialog omkring kunsten og dens udtryk.

Hvor: Fuglsøcentret, Dragsmur 6, 8420 Knebel.

Hvornår: Fernisering den. 12.04. 2017  kl. 17-19.

Åbningstider: 13.04 – 17.04  kl. 10-17.

Udstillingen åbnes med ferniseringen onsdag d. 12 april kl.17.00.

Udstillingen er åbent alle dage i påsken 10.00-17.00.

Se mere på: www.syddjurskunstnere.dk