Syddjurs lancerer ny oplevelsesportal

Vandreruter, legepladser, idrætsfaciliteter og kulturarrangementer - alle fritidstilbuddene er til at finde på den nye portal oplevsyddjurs.dk

21. juni 2018:

 

 Vandreruter, legepladser, idrætsfaciliteter og kulturarrangementer - det hele er til at finde på https://oplevsyddjurs.dk/ Syddjurs' spritnye kulturportal præsenterer kommunens righoldige udbud af fritidstilbud let og overskueligt.

Behovet for en samlet indgang til information om hvad der findes inden for kultur-, natur- og fritidsområdet har trængt sig på de senere år i takt med et stigende udbud.

Såvel borgere i kommunen, som de mange fritidshusejere og gæster i kommunen kan have svært ved at finde information om, hvor man kan tage hen og få nye oplevelser.

Med de fire overordnede kategorier Kunst og kultur, Natur og Friluftsliv, Sport og Fritid og For børn favner den nye hjemmeside bredt, og man kan under hver kategori komme tættere på faciliteter og steder i kommunen.

 

Oplevelseskort og kalender
Som en særlig feature præsenterer hjemmesiden et "Oplevelseskort", der gør det muligt at vælge sin egen version af et kortudsnit med visning af for eksempel parkeringsmuligheder, offentlige toiletter eller andet der har betydning for ens valg af udflugtsmål.

En kalender lister aktuelle oplevelser og events, og her kan man filtrere på såvel dato som kategori, hvis der er noget man specifikt søger.
 
Formand for Udvalget for plan, udvikling og kultur Riber Hog Anthonsen siger: "Det er dejligt at se oplevsyddjurs.dk i drift her op til sommerferien. Der er så mange gode tilbud, som det kan være svært at holde sig orienteret om, så ideen om én indgang, er den helt rigtige løsning".
 
Formand for Udvalget for natur, teknik og miljø Kim Lykke Jensen supplerer: "Der ligger et kæmpestort potentiale i al den information om vores ruter, stier og faciliteter i naturen. Med den kæmpestore interesse for friluftsliv, man mærker, vil det helt sikkert komme såvel borgere som gæster til gavn, når de skal vælge hvor dagens hygge- eller motionstur skal gå hen".
 
Skriv din begivenhed i kalenderen
Begge udvalgsformænd håber at man vil tage godt imod hjemmesiden, hvis kalenderdel er brugerdrevet, således at arrangører selv kan indtaste deres begivenhed eller aktivitet på sitet.
 
En tværgående arbejdsgruppe i Syddjurs Kommune har udviklet siden, som suppleres af Facebook-siden "Oplev Syddjurs", der går mere bagom nogle af kalenderens 

Kontaktinformation
Kulturkonsulent Lise Grankvist Larsen, ligl@syddjurs.dk, tlf. 21691583
Fritidskonsulent Søren Trangbæk, stra@syddjurs.dk, tlf. 23699167