Latinskolen - en tidsrejse 700 år tilbage i tiden

Syddjurs Bibliotek og Museum Østjylland stiller på Kong Menveds Marked med et telt, hvor børnene kan "gå i latinskole".

På latinskolen kan børn skrive med fjer og blæk.

Arrangørerne opstiller skrivepulte, medbringer bogstav-forelæg, skrivematerialer - og fortæller om skriftkultur i middelalderen.

Latinskolen kører som udgangspunkt i hele markedets åbningstid.

Derudover er det planen, at få en fortæller til at dramatisere en middelalderfortælling eller en folkevise.

Museumsinspektør Lisette Berg Andersen fra Museum Østjylland skriver i en pressemeddelelse:

Fjer, blæk og eventyrlige fortællinger
Glem alt om iPads, YouTube og Netflix den anden weekend i juni. Nu står den påen fantastisk tidsrejse tilbage til middelalderen og Kong Menveds Marked! Det stemningsfulde marked ved Kalø trækker nemlig igen tusinder til med sine riddere, gøglere og andet godtfolk.
Museum Østjylland og Syddjurs Bibliotek har i år slået gode kræfter sammen og byder på historisk latinskole, hvor fjer, blæk og gotiske bogstaver er på skoleskemaet.

Latinskole på Kong Menveds Marked, lørdag og søndag den 10. og 11. juni 2017, kl. 10 – 17 ved Kalø Slotsruin.

Besøget på Kong Menveds Marked giver alle gæster en unik mulighed for at opleve historiefortællingmed alle sanser. Syddjurs Bibliotek og Museum Østjyllands latinskole byder på spændende middelalderfortælling med netop dét, de to institutioner har til fælles; nemlig historien og fortællingen.

Sværdslag – og ro
Det bliver som at rejse 700 år tilbage i tiden, når middelaldermarkedet indtager det smukke område ved Kalø. Der bliver sværdslag, kamp og røg i luften, men i et telt på pladsen er der ro og fuld koncentration. Her harSyddjurs Bibliotek og Museum Østjyllands latinskole nemlig til huse.

Før trykkemaskiner og computere
På latinskolen kan alle elever siddende ved fine skrivepulte prøve kræfter med at skrive med fjer og blæk. De lærde lærerinder viser, hvordan du kan lave de smukke gotiske bogstaver. Lærerindernehar også lovet at fortælle om skriftkulturen i middelalderen,som den var, længe inden trykkemaskiner, blyanter og computere blev opfundet.

Skuespiller tryllebinder
I løbet af både lørdag og søndag vil skuespiller og fortæller Conny Radza komme forbi Museum Østjylland og Syddjurs Biblioteks telt med latinskolen. Conny Radza vil tryllebinde dagens gæster og sætte fantasien i sving med en vaskeægte historie fra middelalderens Kalø.

For mere information kontakt museumsinspektør Lisette Berg Andersen på 2484 0188 eller lba@museumoj.dkeller bibliotekar Lisbeth Larsen på 8753 5923 eller lilar@syddjurs.dk