Hygge for hele familien

Ebeltoft Kystkultur Festival 2018 med mange gode oplevelser

14. august 2018:

Ebeltoft Kystkultur Festival 2018 bød på oplevelser for hele familien - dejlig musik og sang, hygge omkring grillen og irsk aften i teltet med irsk stuvning, rundvisning på havnen, cirkus og put and tak for børnene, "Funny Boats", dykke-demonstration og meget mere.

Ikke mindst dykkerne og det traditionsrige indslag "Funny Boats" trak mange mennesker til havnen i Ebeltoft.

"Funny Boats" går ud på, at mandskaber i hjemmelavede fartøjer dyster om at komme helskindet ned ad en stejl rampe til havnebassinet og padle sig selv og fartøjet frem til en klokke, som én fra mandskabet ringer på for at markere gennemført sejlads.

De hjemmelavede fartøjer blev kørt i kortege gennem Ebeltoft, og i år gennemførte alle fartøjer sejladsen - og Tom Jespersen fra Produktionshøjskolen Djursland gjorde lykke ved at tage en svømmetur i havnebassinet, som han hoppede i fra produktionshøjskolens fantasifulde båd, udformet som en boksering!

Du kan læse mere om festivalen på: https://www.ekfestival.dk/

Nedenfor kan du se video og billeder fra festivalen