Hvis du er nysgerrig og gerne vil prøve kræfter med ramper, så tjek Facebook ud og se, hvornår der er åbent.

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Nord- og Syddjurs Kommune og har desuden fået midler fra Kulturhovedstad 2017 til opstarten. Mange unge fra de 2 kommuner er daglige brugere af forskellige baner, der understøtter street-kulturen. Også mange ugentlige events trækker mange unge til, - både drenge og piger!
Stedet ligger i Kolind i det gamle halm-kraftvarmeværk.
 

Rampen i Ebeltoft er en allerede etableret del af Den nye Maltfabrik. Indeholder faciliteter, hvor
de unge fra nær og fjern mødes uformelt og Femmøller Efterskole er således aktive brugere.
Rampens udendørs faciliteter til skater og street-kulturen dyrkes desuden intensivt af byens unge.

Skate Thorsager er et projekt sat i gang af Syddjurs Kommunes SSP i efteråret 2013.
Målet er at støtte og aktivere byens og omegnens unge skatere i et miljø, hvor de selv er med til at skabe rammerne og reglerne for deres aktiviteter

Feldballe Skatepark

Bowlen kan benyttes af alle fra nybegynder til øvede. Der er god mulighed for at holde fart i bowlen, da den indeholder speedbumps og der er nogle højdeforskelle i siderne.
Feldballe Skatepark er et besøg værd, når du ønsker en god bowl-beton session.