Knuds Bro åbnet i Lyngparken

Nu kan man komme tørskoet fra plejecentret til skolehaverne uanset årstiden

16. november 2016:

Lyngparkens Dagcenter i Knebel genlød 15. november af glade barnestemmer og musik, da Ole Bollesen, formand for Udvalget for sundhed, ældre og socialområdet officielt åbnede broen mellem skolehaverne og Lyngparken: Knuds Bro.

Broen er ikke mindst kommet op på grund af den frivillige lærer på efterløn, Knud Schmidt, som har stået for det meste af arbejdet. I

I videoen kan du se indvielsen og høre Knud Schmidt fortælle om broens tilblivelse.

Skolehaverne er led i samarbejdet mellem Lyngparken, Molsskolen og Børnehaven Urtehaven. Projekt "Generationsmøder" udspringer af projektet "Mols i Udvikling".

Baggrunden for videoen ovenfor kan ses i filmen nedenfor.

I foråret 2016 startede en ung familie sammen med en lokal ildsjæl en fælleshave i Knebel.

I haverne er der både private lodder og en skolehave. Her kan børn, voksne og ældre fra Lyngparken mødes om havedyrkning, dyr og fællesspisning i det fri.

Generationsgruppen under Mols i Udvikling står bag en lille film om fælleshaverne, som kan ses her.

Filmen er lavet af Steen Andersen Film i Aarhus.

Tidligere artikler om Generationsmøder i Lyngparken:

Modeopvisning

Lyngparkens høstfest