Cyklerne fik en forårsklargøring på Rønde Skole

"Boost Your Bike" dannede optakt til åbning af "Kulturringen" - den 450 km lange cykelrute rundt i Østjyllands smukke natur og kultur

28. marts 2017:

Kulturringen og Aarhus Cykelby besøgte i dag Rønde for at gøre opmærksom på, at cykelsæsonen for alvor står for døren, og det er tid til at forårsklargøre cyklerne til åbningen af den 450 km lange cykelrute, "Kulturringen" rundt i Østjylland.

Første stop på ruten rundt under mottoet "Boost Your Bike" var Rønde Skole, hvor videoreportagen nedenfor er optaget. Siden gik turen til Meny, hvor unge og voksne kunne få hjælp til forårsklargøring af cyklen.

Under videoen kan du læse mere om Kulturringen og åbningen af cykelruten.

Start ved Kalø Slotskro
"Kulturringen", der åbnes officielt på Store Torv i Aarhus 28. april klokken 10-12, fører gennem smukke og afvekslende natur- og kulturlandskaber.

I Syddjurs åbnes ruten med arrangementet Klar, parat, kultur 29. april klokken 13-16 med start fra Kalø Slotskro. Man skal tilmelde sig på http://www.kulturringen.dk/events

Turen, der køres i samarbejde med DGI og Dansk Cyklistforbund, er på 37 km og tilpasset, så familier med store børn, hverdagsmotionister og aktive pensionister kan være med. Også el-cykler er velkomne.

"Kulturringen" er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

På kulturringens website kan du læse mere om de mange arrangementer, om cykelruten samt den turguide, som udgives i forbindelse med lanceringen af cykelruten:
http://www.kulturringen.dk/events

Tidligere artikelom Boost Your Bike og Kulturringen:
http://www.kulturkommune.dk/bliv-cykelklar-i-rnde