Åben båd på Life Boats i Ebeltoft

8. september 2017:


De sejlende kvindeskulpturer, "Life Boats", lægger til i Fregathavnen i Ebeltoft i forbindelse med PostNord Danmark Rundt 16. september.

Life Boats er tre kvindekroppe støbt i fiberbeton og er skulpturskibe med navnene Liv, Længsel og Minder; den unge, den gravide og den gamle kvinde. Interesserede får mulighed for at komme om bord og se sig rundt på de sejlende kunstværker i løbet af skibenes weekendophold i Ebeltoft.

Idékvinde og kunstner bag kunstværket er norskfødte Marit Benthe Norheim, som har skabt dem til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Både lørdag og søndag
De elmotoriserede skibe sejler rundt mellem de 15 kommuner i kulturhovedstadsprojektet.

Life Boats besøgte også Ebeltoft i efteråret 2016, men nåede man ikke at opleve dem dengang, får man nu mulighed for et nærmere kig lørdag d. 16. mellem kl. 10 og 16 og søndag d. 17. september mellem kl. 12 og 15.
 

Fakta om Life Boats:
Life Boats er tre fuldt sødygtige skulptur-skibe.
Skibene er 12 meter lange, tre meter høje og stikker godt en meter under vandoverfladen.
Den daglige rækkevidde er 50-55 km med cirka fire sømil i timen (~godt syv km/t).
Hvert skib er ladet med kvindehistorier - om længsel, liv og minder.
Åben Båd i Ebeltoft lørdag 16. september kl. 10-16, søndag 17. september kl. 12-15.
 

Links til mere information om Life Boats:
http://www.life-boats.com/