Arkitektur og fortælling på Hornslet Bibliotek

Kom og kik når 3.B fra Hornslet Skole deltager i en workshop under børnekulturprojektet RUTE15 - en del af Kulturhovedstad Aarhus 2017

22. februar 2017:

Alle er velkomne til at kigge forbi, når 3. B fra Hornslet Skole onsdag d. 1. marts og onsdag d. 8. marts kl. 9-13 deltager i Papirkontorets workshops om arkitektur og fortælling på Hornslet Bibliotek.

Papirkontoret og Hornslet Bibliotek bidrager til Aarhus Kulturhovedstad2017 med RUTE15, som er et børnekulturprojekt i Region Midtjylland.

I marts og april er otte 3. klasser fra skoler langs rute 15 inviteret til i alt 16 workshops på deres lokale biblioteker, fra Ringkøbing til Grenå.

Første stop bliver Hornslet Bibliotek
Eleverne i 3.B og deres lærer fra Hornslet Skole besøger biblioteket i to dage for at være med i Papirkontorets workshops, hvor de kommer til at arbejde med fortælling og tekst og bygge arkitekturmodeller i papir, pap og andre nemme materialer.

Fra onsdag d. 1. marts og tre uger frem kan børnenes værker ses udstillet på biblioteket.

Arkitekt Sidsel Effersøe og illustrator og fortæller Bodil Nygaard, som tilsammen udgør Papirkontoret, fortæller: ”Alle RUTE15´s workshops handler om de steder, hvor børnene er. Det kan være selve biblioteket, dets arkitektur og historie – eller det kan være en anden bygning eller plads i byen, som er spændende at fortælle om og bygge som fantasi-arkitekturmodel.”

RUTE15 slutter d. 26., 27., og 28. april 2017 med en international børnekulturfestival på Hovedbiblioteket på Dokk1 i Aarhus med masser af workshops om ARKITEKTUR og FORTÆLLING.

Her kommer 3.B fra Hornslet skole sammen med de andre deltagende 3. klasser til at møde kunstnere og arkitekter fra Island, Finland, Sverige Slovakiet og Danmark, som alle laver fortælle- og byggeworkshops for børnene om deres spændende lande, steder og fortællinger.

FAKTA:
1. og 8. marts klokken 9-13: Workshop for 3.B på Hornslet Skole på Hornslet Bibliotek.
26.-27.-28 marts: International børnekulturfestival på Dokk1 i Aarhus.
RUTE15 er støttet af Aarhus2017, Statens Kunstfond og Nordisk Kulturfond.